EU ETS og CO₂-prissætning - hvordan kan virksomheder få styr på stigende CO₂-omkostninger?

De vigtigste fakta kort fortalt:

• Det europæiske emissionshandelssystem EU-ETS 1 har været i kraft siden 2005, og det regulerer emissionerne fra energiintensive virksomheder og energiindustrien gennem handel med certifikater i overensstemmelse med princippet om loft og handel.
• For at gennemføre direktivet i national lovgivning blev CO₂-afgiften (også kaldet CO₂-skat) for fossile brændstoffer indført i Tyskland i 2021 og reguleret gennem loven om handel med brændstofemissioner (BEHG).
• Fra 2027 vil EU-ETS 2 supplere EU-ETS 1 for sektorerne bygninger og transport og den tyske CO₂-Erstatte prisfastsættelse
• Omkring 75 % af den energi, der kræves i industrien, er nødvendig til opvarmning
• Gennem intelligente effektivitets- og substitutionsforanstaltninger, f.eks. anvendelse af moderne energifleksible halvarmeapparater, kan virksomheder reducere deres CO₂-forbrug betydeligt og sænke omkostningerne markant.

Hvordan fungerer ETS?

Det europæiske emissionshandelssystem EU-EHS (engelsk: Emissions Trading System EU-ETS) har siden 2005 været det centrale klimabeskyttelsesinstrument for EU og de tre øvrige nationer Norge, Island og Liechtenstein (27+3). Siden 2020 har det også været forbundet med det schweiziske emissionshandelssystem. Målet er at reducere udledningen af CO₂-emissioner og andre drivhusgasser i energisektoren og energiintensive industrier og samtidig opnå en styrende effekt i retning af klimavenlige teknologier. Dette sker efter cap & trade-princippet, hvor der fastsættes en årligt faldende emissionsgrænse (cap), som udstedes til virksomhederne i form af omsættelige emissionsrettigheder (EUA – European Union Allowances) (trade). EU-ETS implementeres i national lovgivning inden for rammerne af NAP'er, dvs. nationale tildelingsplaner (allokeringsplaner).

• Cap (øvre grænse): Siden 2013 har Den Europæiske Union fastsat en årlig øvre grænse for de samlede drivhusgasemissioner, som virksomheder, der er omfattet af emissionshandelsordningen, må udlede. Denne øvre grænse ligger under den faktiske emissionsmængde og reduceres gradvist over årene. Det er i øjeblikket planlagt, at den tilladte emissionsmængde skal reduceres med 2,2 procent om året. Den lineære reduktion af certifikatmængden vil blive skærpet betydeligt i de kommende år til værdier mellem -4,3 og -5,43 %.
• emissionskvoter (EUA - European Union Allowances): Dette loft (cap) tildeles af Den Europæiske Union i form af omsættelige emissionsrettigheder (også kaldet forureningsrettigheder eller emissionscertifikater) til de virksomheder, der er omfattet af emissionshandelen, og som derefter skal indløse disse for hver ton CO₂, de forurener med. Med andre ord: For hver ton CO₂, som en virksomhed udleder, skal den have et certifikat. Størstedelen af disse CO₂-certifikater tildeles ved auktion, mens en mindre del stilles gratis til rådighed af EU. Antallet af nødvendige certifikater pr. virksomhed beregnes hidtil ved hjælp af den såkaldte „grandfathering“. Hermed beregnes den mængde energi, som virksomheden har forbrugt indtil nu, eller som er absolut nødvendig for denne virksomhed. For den andel, der eventuelt kunne spares ved en modernisering, skal virksomheden selv købe yderligere certifikater.
• HandelHandlede (EU ETS eller BEHG) er uindløste certifikater fra virksomheder og en generel gratis kvote. Det betyder, at virksomheder, hvis udledninger ligger under den tildelte mængde, kan sælge deres overskydende kvoter på det sekundære marked. Købere er de virksomheder, der producerer flere emissioner end de kvoter, de har fået tildelt. Da mængden af tildelte emissionskvoter (EUA'er) reduceres hvert år i det europæiske emissionshandelssystem, øges incitamentet til at spare. For eksempel faldt antallet af kvoter, der blev bortauktioneret i 2024, til 85 millioner sammenlignet med 92 millioner i 2023.

EU-ETS fungerer således efter markedsprincippet, dvs. prisen på CO₂-certifikater bestemmes af udbud og efterspørgsel. Økonomisk set er emissionscertifikaterne et nyt Mangelvare som blev lanceret på markedet Produktionsfaktor kan bruges til fremstilling af produkter eller videresælges på markedet. Jo lavere den øvre grænse (cap) er, jo mere begrænsede og dyre bliver certifikaterne. Det skaber et økonomisk incitament til at reducere udledningen. Desuden kan markedspriserne for visse produkter blive dyrere, hvilket også kan føre til endnu mere økonomisk brug af klimaskadelige produkter.

nEHS i Tyskland – CO₂-prisen

CO₂-afgift er generelt en miljøpolitisk foranstaltning, der beskatter udledningen af kuldioxid (CO₂) gennem en afgift på fossile brændstoffer som benzin, diesel, fyringsolie, naturgas eller kul. Målet er også her at reducere udledningen af drivhusgasser ved at skabe økonomiske incitamenter til at skifte til mere klimavenlige alternativer såsom vedvarende energi eller energieffektive teknologier. I Europa findes der CO₂-afgifter i 20 lande. Foregangslande var Finland og Polen, som allerede indførte dette klimabeskyttelsesinstrument i 1990.

Tyskland har siden 1. januar 2021 med sin CO₂-afgift oprettet et nationalt emissionshandelssystem (nEHS) for sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandel (dvs. transport, byggeri og landbrug), og dermed implementeret NAP i national lovgivning. Dette reguleres af loven om handel med brændstofemissioner (BEHG). Siden 2024 omfatter den også CO₂-emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg. Dermed gælder der også en såkaldt CO₂-pris i vejtrafikken og ved opvarmning. Siden indførelsen i 2021 stiger CO₂-priserne i Tyskland årligt. De blev oprindeligt defineret som faste priser (2021 til 2025), men fra 2026 vil de blive erstattet af handel med certifikater inden for et prisinterval. Dette vil ligge mellem 55 € og 65 € pr. certifikat. Fra 2027 skal dette system dog erstattes fuldstændigt af det nye EU ETS 2.

*Note: I 2026 vil overgangen til handel med certifikater i priskorridoren på 55-65 EUR pr. ton CO₂ Fra 2027 erstatter EU-ETS 2 den hidtidige prisfastsættelse ved at indføre en fri handel med certifikater på markedet med priser, der ifølge eksperter kan ligge mellem 70 og 340 euro pr. certifikat. I denne grafik er der antaget 200 € pr. certifikat og ton CO₂. (Kilde: KÜBLER GmbH Energiesparende Hallenheizungen)

Hvem er berørt af EU-ETS og CO₂-afgifter?

Virksomheder er enten omfattet af emissionshandel – EU-ETS eller CO₂-afgift (BEHG) – eller kan tilslutte sig den frivillige emissionshandel. EU-ETS gælder for alle 27 medlemsstater i Den Europæiske Union. Derudover har Norge, Island og Liechtenstein også tilsluttet sig (27+3). Storbritannien og Nordirland deltog i EU-ETS indtil 31.12.2020 (Brexit). I den såkaldte EU-ETS 1 i første fase registreres emissionerne fra omkring 9.000 anlæg i energisektoren og den energiintensive industri, hvis anlæg har en varmeeffekt på mere end 20 megawatt. Tilsammen forårsager disse anlæg omkring 40 % af drivhusgasemissionerne i Europa. Ifølge bilag 1 til EU's emissionshandelssystem (EU ETS) omfatter dette især:

• Kraftværker
• Mineralolie-raffinaderier
• Smeltning af jern og stål
• Cement- og kalkproduktion
• Glas-, keramik- og murstensindustri
• Papir- og celluloseproduktion
• Intraeuropæisk flytrafik (siden 2012)
• Søtransport (siden 2024)

Mens antallet af anlæg er fordelt næsten én til én mellem industri- og energisektoren, er energianlæggene ansvarlige for omkring tre fjerdedele af udledningerne. Omkring halvdelen af energianlæggene er store forbrændingsanlæg, dvs. kraftværker, kraftvarmeværker og varmeværker med en nominel indfyret termisk effekt på over 50 MW. Disse anlæg er ansvarlige for over 98 procent af udledningerne i energisektoren. De "fire store" energileverandører, nemlig RWE, Vattenfall, E.ON og EnBW, er de vigtigste operatører af store forbrændingsanlæg i Tyskland.

Hvad angår Tyskland og CO₂-afgiften, påhviler forpligtelsen til at afgive emissionsrettigheder grundlæggende de såkaldte "markedsførere", dvs. de virksomheder, der først sælger diesel, benzin og lignende i Tyskland (upstream-tilgang). Dette nEHS berører hovedsageligt mineraloliehandlere, flydende gasforhandlere, naturgas- og varmeforsyningsselskaber, kulleverandører og kulforbrugere samt importører og raffinaderier.

For at undgå dobbeltbelastning er samspillet mellem CO₂-afgiften og EU-ETS i Tyskland udformet på en sådan måde, at omkostningerne ved CO₂-afgiften ikke skal videregives til EU-ETS-anlægsoperatørerne.

Hvad har EU-ETS og CO₂-prisen til fælles? Hvor er forskellene?

CO₂-afgift og EU-ETS er forskellige mekanismer til regulering af CO₂. Begge systemer har til formål at reducere CO₂-udledningen. Overlapningen mellem CO₂-afgift og EU's emissionshandelssystem EU-ETS ligger således hovedsageligt i det fælles mål: bekæmpelse af klimaforandringer. Begge mekanismer prissætter CO₂-emissioner og skaber dermed incitamenter til emissionsreduktioner. Der er dog også forskelle, især med hensyn til den måde, hvorpå CO₂-prisen fastsættes, og hvilke sektorer der er omfattet. Inden for rammerne af EU-ETS fastsættes prisen for CO₂ på markedet, mens prisen for CO₂-afgiften fastsættes af staten.

EU-ETS 2 – det nye handelssystem med drastiske konsekvenser for CO₂-Omkostninger?

Fra 2027 indføres der som led i Fit-for-55-pakken endnu et selvstændigt emissionshandelssystem med EU-ETS 2. Det gælder for emissioner fra vejtrafik, bygninger og industri- og energianlæg, der på grund af deres størrelse ikke er omfattet af EU-ETS 1. Prissætningen foregår på samme måde som det allerede eksisterende National emissionshandelsordning (nEHS) indført i 2021 om upstream-tilgangen. Rettighederne auktioneres fuldt ud, og CO₂-priserne dannes dermed på kulstofmarkedet. Tyskland har indtil videre fastsat et loft på mellem 55 og 65 euro, mens der på EU-plan diskuteres 45 euro, hvor kritikerne peger på den manglende styrende effekt. Andre prognoser forventer meget højere priser. Eksperter nævner en priskorridor på 70 til 340 euro pr. certifikat ved starten af EU-ETS 2.

CO₂-omkostninger og økonomisk rentabilitet fra 2027 – et praktisk eksempel*

* Kanter & Schlosser Metallgesellschaft mbH, Trier (Grafik: KÜBLER GmbH Energiesparende Hallenheizungen)

EU-Kommissionen diskuterer i øjeblikket planer om at indføre "Clean Industrial Deal". Den omfattende pakke af foranstaltninger har til formål at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig og klimavenlig på samme tid. Pakken om ren industri fokuserer på fire nøgleområder:

• Hjælper især energiintensive sektorer med omstillingen
• Flere grønne teknologier fra EU
• Reduktion af bureaukratiske forhindringer
• Finansiering på op til 100 milliarder euro

Konklusion: Samlet set kan man i øjeblikket kun spekulere i, hvor høje CO₂-priserne vil være i fremtiden, og det er stadig helt uvist, hvad det konkret vil betyde for erhvervs- og industrivirksomheder. Det står dog klart, at CO₂-prissætningen fra 2027 vil blive endnu mere international og dynamisk. Fra 2030 kan der følge yderligere tilpasninger, der skærper de lovgivningsmæssige rammer. Og på grund af de ambitiøse klimamål i Tyskland og EU må virksomhederne på lang sigt forvente højere krav til CO₂-reduktion.

Hvilke muligheder har virksomheder for at spare CO₂-omkostninger?

Det gode ved CO₂-afgiften: Politikere skaber dermed reelle incitamenter for at gøre virksomheder og forbrugere mere interesserede i energieffektivitet, brug af klimavenlige energikilder og udvikling af innovative produkter. Som virksomhed eller forbruger kan du selv beslutte, om det er mere fornuftigt at betale CO₂-afgiften eller modvirke omkostningsstigningen ved at træffe passende foranstaltninger. Vores tip: Forsøg at nå dine mål med så lidt energi som muligt, og overvej på lang sigt at anvende vedvarende energi. Så vinder begge parter: klimaet og din virksomhed. Nedenfor giver vi dig eksempler på, hvordan du med en klog strategi kan bruge CO₂-afgifter som et styringsinstrument for bæredygtighed og effektivitet.

Invester og drag fordel af energieffektivitet

Varme står for omkring 75 % af energiforbruget i mange industrier og er den største løftestang til at reducere energi og omkostninger. Energieffektive systemer til opvarmning af haller som Fair.AIdH-teknologierne (f.eks. FUTURA, ELEXTRA) i kombination med smarte kontrolsystemer (f.eks. CELESTRA) har vist sig at kunne reducere energiforbruget med op til 70 % og mere. I betragtning af det høje forbrug i industrien reducerer dette også byrden på virksomhederne og miljøet betydeligt. Omstillingen er ofte lettere end forventet og kan som regel gennemføres under drift.

Skift til vedvarende energi

Varmesystemer til haller af høj kvalitet har en levetid på 20, 30 år og mere. Vælg energifleksible teknologier nu, så du til enhver tid kan skifte til vedvarende energi som solcelleenergi eller brint, når du investerer i et nyt varmesystem. Det gode er, at du med disse systemer allerede i dag kan udnytte de mest omkostningseffektive energikilder og også bruge dem i mixet. Det sikrer, at du nemt kan opfylde kravene om klimaneutralitet i 2045 (Tyskland) eller 2050 (EU) uden at sætte din virksomheds rentabilitet over styr. Samtidig baner du vejen for at blive selvforsynende med energi.

Leje i stedet for at investere - hvorfor det kan betale sig

Hver dag, hvor forældede varmesystemer i haller fortsætter med at fungere, betyder store omkostninger og miljøforurening. Mange beslutningstagere er klar over dette, og renoveringsefterslæbet er velkendt, men alligevel er der mange forretningsmæssige grunde til gentagne gange at udskyde moderniseringen af varmesystemerne. Et løsningskoncept til dette dilemma er dog mindre kendt: en smart udlejningsmodel kaldet Varmeanlæg. Denne udlejningsmodel er økonomisk interessant for virksomheder i to henseender:

• Ingen investering
• Ingen afskrivningsomkostninger
• Op til 20 % samlet omkostningsreduktion afhængigt af systemet

Årsagen ligger i effektiviteten af de moderne teknologier, der anvendes. De sparede energikostnader overstiger som regel lejeudgifterne og sikrer samlet set lavere varmeudgifter. Hvis du ikke kan eller vil investere, men alligevel ønsker at drage fordel af moderne effektivitetsteknologier til opvarmning af produktions- og lagerhaller og dermed reducere de ekstra omkostninger som følge af CO₂-afgiften, er HeizWerk det rette valg.

Konklusion: Begynd allerede nu at reducere din virksomheds CO₂-udledning!

Selvom meget stadig er uafklaret på grund af regeringsskiftet i USA og Tyskland, og nogle EU-beslutninger endnu ikke er truffet, bør virksomhederne udvikle strategier i god tid for at være klogt og sikkert rustet til fremtiden. Få et overblik over jeres besparelsespotentiale og reducer CO₂-udledningen og energiforbruget målrettet. Især i haller giver en modernisering af varmeanlægget med energifleksible systemer (Fair.AIdH*-teknologier) store besparelsesmuligheder. På den måde kan du ikke kun kompensere for de høje energipriser, men også øge din virksomheds rentabilitet og fremtidssikring. Du er velkommen til at regne med gratis CO₂-beregner og få en indledende vurdering af, hvor og hvordan du stadig kan reducere!

Kilder:

• CO₂-afgift i Europa: 19 EU-lande har indført en CO₂-afgift | INDUSTRIEMAGAZIN
• Europæisk emissionshandel | Det føderale miljøagentur
• National tildelingsplan - Wikipedia
• Indtægter fra emissionshandel igen på rekordniveau | Federal Environment Agency
• https://de.wikipedia.org/wiki/European_Green_Deal#:~:text=Mit%20der%20Zustimmung%20durch%20den,29.%20Juli%202021%20in%20Kraft
• https://correctiv.org/faktencheck/2025/02/21/emissionshandel-was-ueber-die-zukuenftige-entwicklung-der-CO₂-preise-bekannt-ist/
• https://carboneer.earth/de/2024/09/das-neue-eu-ets-2-bepreisung-von-emissionen-in-gebaeuden-und-im-strassenverkehr/
• https://www.t-online.de/mobilitaet/aktuelles/id_100720166/preise-fuer-benzin-und-diesel-neue-prognose-so-teuer-wird-tanken-ab-2027.html