Koalitionsaftalen er på plads - gode nyheder for opvarmning af lagerbygninger og logistikejendomme
Klimabeskyttelse er fortsat yderst relevant for den nye tyske regering. De tidligere klimamål bekræftes - vel vidende, at den globale opvarmning er et globalt problem, og at det internationale samfund må arbejde sammen for at løse det. Klimabeskyttelse skal forene økonomisk konkurrenceevne og social balance med fokus på innovation. Forpligtelsen til, at Tyskland skal forblive et industrialiseret land og samtidig blive klimaneutralt, er vigtig. Planen om at holde energiomkostningerne moderate i fremtiden understreger dette.
Den næste tyske regering ønsker at udnytte hele potentialet i vedvarende energi. Dette omfatter sol- og vindenergi samt bioenergi, geotermisk energi, vandkraft og molekyler produceret af disse. Efter vores mening skal dette ses som en videreudvikling, da trafiklysene stadig primært var fokuseret på elektrificering ("elektroner"), og først meget senere og tøvende kom emnet brint ("molekyler") i fokus. Denne kovending illustreres af følgende sætning i koalitionsaftalen: "Til den hurtige opstart af brintøkonomien har vi brug for klimavenlig brint fra forskellige kilder. [...] Det langsigtede mål er at skifte til klimaneutral brint, baseret på en voksende andel af vedvarende energi fra indenlandske og importerede kilder. Vi ønsker at producere brint både via store elektrolyseanlæg, der betjener systemet og også i stigende grad decentraliseret og omfattende." Det står der også: "Tyskland bør spille en ledende rolle i et europæisk brintinitiativ."
Byggesektoren er fortsat central for at nå klimamålene. Prisbillighed, åbenhed over for teknologi, Forsyningssikkerhed og klimabeskyttelse er de nye og vigtige mål for moderniseringen af varmeforsyningen. Den nye GEG bør endelig være mere åben over for teknologi, mere fleksibel og enklere. Den opnåelige CO2-Undgåelse skal blive den centrale kontrolparameterhvilket forhåbentlig vil være en genvej i sagen. Den nuværende GEG fokuserer på substitution af CO2 udledende energikilder gennem forpligtelsen til at bruge en bestemt procentdel vedvarende energi. Denne omdirigering blokerede vejen for andre muligheder. Reduktionen af CO2-emissioner direkte som referenceparameter er noget, vi anser for at være meget målrettet, og som nu vil være "Europa-kompatibelt". De nationale bygningseffektivitetsklasser i GEG skal harmoniseres med nabolandene, og det eksisterende anvendelsesområde for det europæiske bygningsdirektiv (EPBD) skal udnyttes.
Renoverings- og varmetilskudsprogrammet skal videreføres (KTF), og energirelaterede renoveringer af arvede ejendomme vil fremover være fradragsberettigede.
Vores konklusion: Der er mange gode nye tilgange inden for byggeri og renovering, såsom at fremskynde byggeriet, forenkle GEG på en måde, der er åben for alle teknologier, opretholde den nødvendige gasinfrastruktur, styrke og planlægge sikkerheden for brint og frem for alt anerkende og være åben for innovation og ny teknologi i kombination med enklere lovgivning. Vi anerkender lovende, pragmatiske løsninger her. Vi anerkender også behovet for at bevæge os væk fra fortidens detaljerede lovgivningsvanvid, som aldrig ville have formået at afspejle teknologiernes individualitet til de utallige forskellige anvendelser.
Det er endnu uvist, om de ændrede rammebetingelser for især haller vil gøre det muligt at etablere en separat, hårdt tiltrængt teknisk bygningsklasse i erhvervsbyggeriet ved siden af etagebyggeriet. Men tegnene er gode. At forenkle forældede, bureaukratiske standarder som V 18599 på kort sigt er også en stor udfordring. Det gentagne gange understregede behov for at fremskynde energiomstillingen med innovationer kræver et fast track for forældede standarder via udviklingsansøgninger samt den teknologiske åbning af kategorien "innovativ opvarmningsteknologi" i BEG.
Hvis vi tør skære gamle skæg af for at fjerne bureaukrati og barrierer for innovation ved at tænke i resultater, vil vi komme hurtigere frem med energiomstillingen. Først da vil det være muligt at skrive en succeshistorie med "Energy Transition made in Germany"!
-
Støvintensivt arbejde er ikke ualmindeligt i produktionsprocesser. Det kan blive en byrde - for mennesker og for maskiner, som f.eks. hallens varmesystem. Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil beskytte dine medarbejderes helbred og samtidig have glæde af varmesystemet i lang tid? Og er det muligt at forene det ene med det andet?
-
Prisen på fossile brændstoffer stiger. Også på grund af den øgede CO2-afgift. Det bliver stadig vigtigere for haloperatører at generere varme på en energieffektiv måde. Find ud af, hvordan det rigtige halvarmesystem kan hjælpe dig med at udligne de stigende omkostninger.
-
Uanset om det er i produktionshaller eller lagerbygninger, har mange varmesystemer i øjeblikket et problem: De fordeler vira særligt godt i rummet. Det er kontraproduktivt for mange hygiejnekoncepter. Men betyder det, at varmesystemerne skal forblive kolde denne vinter?
-
Uanset om det er i industrien eller i det private boligbyggeri - alle, der i dag beslutter sig for fremtidens varmesystem eller opvarmning af haller, står over for en masse spørgsmålstegn. Hvilke energiscenarier vil egentlig bestemme fremtiden? Hvilke teknologier vil så blive relevante? Er det stadig værd at investere i fossilt drevne systemer? Hvad siger trafiklyset? Og når man tager alle disse spørgsmål i betragtning, hvad er så den bedste funktionelle og økonomiske opvarmningsløsning til halbygningen på lang sigt?