Koalitionsaftalen er på plads - gode nyheder for opvarmning af lagerbygninger og logistikejendomme

Klimabeskyttelse er fortsat yderst relevant for den nye tyske regering. De tidligere klimamål bekræftes - vel vidende, at den globale opvarmning er et globalt problem, og at det internationale samfund må arbejde sammen for at løse det. Klimabeskyttelse skal forene økonomisk konkurrenceevne og social balance med fokus på innovation. Forpligtelsen til, at Tyskland skal forblive et industrialiseret land og samtidig blive klimaneutralt, er vigtig. Planen om at holde energiomkostningerne moderate i fremtiden understreger dette.
Den næste tyske regering ønsker at udnytte hele potentialet i vedvarende energi. Dette omfatter sol- og vindenergi samt bioenergi, geotermisk energi, vandkraft og molekyler produceret af disse. Efter vores mening skal dette ses som en videreudvikling, da trafiklysene stadig primært var fokuseret på elektrificering ("elektroner"), og først meget senere og tøvende kom emnet brint ("molekyler") i fokus. Denne kovending illustreres af følgende sætning i koalitionsaftalen: "Til den hurtige opstart af brintøkonomien har vi brug for klimavenlig brint fra forskellige kilder. [...] Det langsigtede mål er at skifte til klimaneutral brint, baseret på en voksende andel af vedvarende energi fra indenlandske og importerede kilder. Vi ønsker at producere brint både via store elektrolyseanlæg, der betjener systemet og også i stigende grad decentraliseret og omfattende." Det står der også: "Tyskland bør spille en ledende rolle i et europæisk brintinitiativ."
Byggesektoren er fortsat central for at nå klimamålene. Prisbillighed, åbenhed over for teknologi, Forsyningssikkerhed og klimabeskyttelse er de nye og vigtige mål for moderniseringen af varmeforsyningen. Den nye GEG bør endelig være mere åben over for teknologi, mere fleksibel og enklere. Den opnåelige CO2-Undgåelse skal blive den centrale kontrolparameterhvilket forhåbentlig vil være en genvej i sagen. Den nuværende GEG fokuserer på substitution af CO2 udledende energikilder gennem forpligtelsen til at bruge en bestemt procentdel vedvarende energi. Denne omdirigering blokerede vejen for andre muligheder. Reduktionen af CO2-emissioner direkte som referenceparameter er noget, vi anser for at være meget målrettet, og som nu vil være "Europa-kompatibelt". De nationale bygningseffektivitetsklasser i GEG skal harmoniseres med nabolandene, og det eksisterende anvendelsesområde for det europæiske bygningsdirektiv (EPBD) skal udnyttes.
Renoverings- og varmetilskudsprogrammet skal videreføres (KTF), og energirelaterede renoveringer af arvede ejendomme vil fremover være fradragsberettigede.
Vores konklusion: Der er mange gode nye tilgange inden for byggeri og renovering, såsom at fremskynde byggeriet, forenkle GEG på en måde, der er åben for alle teknologier, opretholde den nødvendige gasinfrastruktur, styrke og planlægge sikkerheden for brint og frem for alt anerkende og være åben for innovation og ny teknologi i kombination med enklere lovgivning. Vi anerkender lovende, pragmatiske løsninger her. Vi anerkender også behovet for at bevæge os væk fra fortidens detaljerede lovgivningsvanvid, som aldrig ville have formået at afspejle teknologiernes individualitet til de utallige forskellige anvendelser.
Det er endnu uvist, om de ændrede rammebetingelser for især haller vil gøre det muligt at etablere en separat, hårdt tiltrængt teknisk bygningsklasse i erhvervsbyggeriet ved siden af etagebyggeriet. Men tegnene er gode. At forenkle forældede, bureaukratiske standarder som V 18599 på kort sigt er også en stor udfordring. Det gentagne gange understregede behov for at fremskynde energiomstillingen med innovationer kræver et fast track for forældede standarder via udviklingsansøgninger samt den teknologiske åbning af kategorien "innovativ opvarmningsteknologi" i BEG.
Hvis vi tør skære gamle skæg af for at fjerne bureaukrati og barrierer for innovation ved at tænke i resultater, vil vi komme hurtigere frem med energiomstillingen. Først da vil det være muligt at skrive en succeshistorie med "Energy Transition made in Germany"!
-
Den forfærdelige stigning i energipriserne, frygten for, at Putin stopper forsyningerne, kravet om vedvarende energi for at bekæmpe klimaforandringerne - alt dette skaber i øjeblikket stor usikkerhed. Kan det stadig betale sig at investere i gasdrevne industrielle varmesystemer? Svaret på dette spørgsmål er vigtigt. For det afgør, hvor hurtigt erhvervslivet og industrien kan yde deres bidrag til energiomstillingen. Og hvor godt det vil være muligt at opfylde det fremtidige krav om klimabeskyttelse på en økonomisk fornuftig måde.
-
ESG står for Environmental, Social and Corporate Governance og henviser til de tre nøgleområder inden for bæredygtig virksomhedsledelse: miljø, sociale anliggender og virksomhedsledelse. Men hvad har det at gøre med dig og den måde, du opvarmer dine produktionshaller og lagerbygninger på?
-
Opvarmning af industri- og eventhaller på en økonomisk og fleksibel måde: Varmestrålere er ideelle til dette job. En oversigt over, hvordan de fungerer, typer og mulige anvendelser.
-
Højt sygefravær er en byrde for mange virksomheder. Mange virksomheder har opdaget, at det ikke kun afhænger af årstiden og forekomsten af infektioner, men at det også kan påvirkes direkte. De arbejder aktivt på at forbedre medarbejdertilfredsheden og udvikler passende programmer for at øge denne vigtige faktor.